Profil

Vi er passionerede og engagerede baseret på teknisk forståelse. Vi er stolte af vores arbejde og sætter dit behov først.

En passion for transportsnegle

Hos Green Steel ApS har vi fra begyndelse tænkt på transportsnegle i alle vores vågne timer. Vi erkender blankt, at det giver os en ret nørdet profil, og vi vil gerne indrømme, at vi er fag-nørder, som vedholdende fortsætter med at udvikle og optimere transportsnegle, så de effektivt kan transportere alt fra metalgranulat til spildevandsslam.

Vores vision er at optimere vores kunders forretning, produktivitet og drift gennem markedets mest gennemtænkte, driftssikre og effektive transportsnegle. Det gør vi ofte i tæt samarbejde med vores kunder og med udgangspunkt i deres konkrete behov eller udfordringer.

På baggrund af vores lange erfaring og indgående ekspertise i transportløsninger og transportsnegle indgår vi gerne som sparringspartner og rådgiver i udviklingsprojekter, ligesom vi designer, udvikler, producerer og installerer løsningerne i din virksomhed.

Vi har rådgivet over 1.000 kunder på tværs af forskellige brancher i hele verden

Funderet i teknisk forståelse

Bag Green Steel ApS står Kim Friberg som har en teknisk baggrund og trækker på mere end 30 års erfaring med udvikling og produktion af transportsnegle. Kim har siden virksomhedens grundlæggelse haft fokus på at løsningerne skal være af høj teknisk kvalitet, for at sikre stabilitet, driftssikkerhed og lang levetid på løsningerne.

Derfor leveres alle løsninger også sammen med udførlig dokumentation og vedligeholdelsesplaner, ligesom Green Steel ApS leverer delkomponenter og sliddele til en lang række transportsnegle.

Driftssikkerhed

Vi kan levere med fokus på driftssikkerhed og fuld dokumentation hele vejen.

Samarbejde

Samarbejdet med eksterne rådgivere er vigtigt for os; gennem samarbejde med rådgivere og ingeniører garanterer vi ekspertviden gennem hele processen.

Ansvar

Vi tager ansvar for vores involvering og finder at din løsning er vigtig for os.

Drevet af engagement

Dygtige, engagerede og kompetente medarbejdere sikrer, at vi hver eneste dag leverer løsninger og service i den absolut bedste kvalitet til vores kunder. Derfor gør vi os umage for at skabe en god arbejdsplads.

Vi ved, at vores fremtidige succes afhænger af, at vi kan tiltrække og fastholde dygtige talenter, og vi giver gerne en læreplads eller tilbyder efteruddannelse til de medarbejdere, som ønsker at blive endnu dygtigere, fordi vi tror på, at det er gennem udvikling og uddannelse, at vi sikrer vores position som en af Danmarks ledende producenter af transportsnegle og -systemer.

For os er en god arbejdsplads blandt andet kendetegnet ved, at der er plads til alle, som kan og vil bidrage til at Green Steels kunder får leveret transportløsninger i den allerhøjeste kvalitet. Derfor tager vi gerne særlige hensyn eller installere særlige faciliteter til de medarbejdere, der har behov for det. Nogle kalder det social ansvarlighed, vi kalder det sund fornuft.

Cases

Projekter, vi har arbejdet på

Mange muligheder, god service og høj kvalitet er vores kendetegn.
Vi er specialiseret i at udvikle, producere og levere transportløsninger. Vores indgående kendskab giver os mulighed for at rådgive og udvikle løsninger til særlige behov, ligesom vi har kompetencerne til at levere flere forskellige former for snegletransportører.

Kundecase

Driftsikkerhed er alfa og omega

8 akselløse snegletransportører fra Green Steel sikrer transport af spildevandsslam m.m. på Danmarks største spildevandsrensningsanlæg, BIOFOS Renseanlæg Lynetten i København 2018. Da BIOFOS havde brug for at opgradere og udvide kapaciteten på renseanlægget, Lynetten, var

Læs mere »